Utroskab
Utroskab skaber altid problemer i parforholdet
Det er en stor opgave at komme sig over utroskab. Men når uroen har lagt sig, så kan I sammen få kærligheden til at blomstre igen.
Utroskab kommer ofte som et chok. Det kan føre til manglende tillid og skyldfølelse, og så kan utroskab ofte være med til at skabe en mindreværdsfølelse for den, som står tilbage og føler sig svigtet. Det kan næsten føles ubærligt, at ens partner har brudt din tillid. For den, der sidder tilbage, føles utroskab som et enormt tillidsbrud, og det kan ofte ramme selvfølelsen.
Det ender ofte med, at du spørger dig selv igen og igen: Hvorfor. Og for at få besvaret nogle spørgsmål, kan det være, du får din partner til at fortælle hvordan. Men selvom spørgsmålene presser sig på igen og igen, så bliver det kun værre at få detaljer om utroskaben.
Forklaringer om HVORDAN det er sket, skaber blot flere fantasier, som ender med at gøre ondt værre. Derfor er det vigtigt at tale om HVORFOR. Det kan være med til at give dig en forståelse af årsagen til det svigt, du føler fra din partner, og fra det udgangspunkt kan I sammen starte en dialog om, hvordan I kommer videre – sammen eller hver for sig.
Årsager til utroskab kan være: Måske er den ene på vej ud af parforholdet, måske er det en måde at tackle savn og længsler på, måske er det drevet af lyst og begær, og endelig er der måske tale om en helt reel forelskelse. Utroskab handler ofte om den person, man føler man er blevet sammen med sin partner, og dermed ikke så meget om, at man ønsker at komme væk fra sin partner. Tit er det mere følelsen af at komme væk fra den, man er blevet, der er en af årsagerne.
Hvorfor starte i parterapi?
Utroskab og manglende tillid
Utroskab kommer ofte som et chok. Det kan føre til manglende tillid og skyldfølelse, og så kan utroskab ofte være med til at skabe en mindreværdsfølelse for den, som står tilbage og føler sig svigtet
UtroskabEr du jaloux?
Der kan være gode grunde til jalousi, hvis din partner har svigtet din tillid eller været dig utro. Men man kan også lide af jalousi, selvom der helt objektivt set ikke er nogen grund til det.
JalousiGentagne skænderier - Fra tavshed til samtale
Hvis du og din partner gang på gang ender i skænderier, så er det tid til at stoppe op; så I sammen kan undersøge, hvad det egentlig er der foregår.
Gentagne skænderierSammenbragte familier og udfordringer
Sammenbragte familier og udfordringer med DINE og MINE børn, kan være et meget sårbart område. Hvis der opstår problemer i en sammenbragt familie, gør det ondt, og det kan skabe problemer i forholdet.
Sammenbragte familierDårlig/manglende kommunikation - Genskab dialogen
Nogle par skændes, så det brager, mens andre helt holder op med at tale sammen. Måske er I begyndt at undgå hinanden, fordi den dårlige tone (eller stilheden) er for opslidende for jer begge.
Manglende kommunikationManglende nærvær og intimitet
Intimitet og nærvær er de vigtigste grunde til, at vi indgår i parforhold. Vi trives, når vi føler os set, forstået og ja elsket. At være forbundet til en anden er det, der gør parforholdet til vores vigtigste relation.
Nærvær og intimitetSkilsmisse (overvejer I at blive skilt?)
Er du ved at blive skilt, er du blevet skilt, eller er du måske midt i processen, hvor det er svært for jer at få talt sammen?
SkilsmisseNår skaden er sket
Med utroskab kommer ofte en følelse af, at den trygge havn, som parforholdet tidligere var, nu bliver forbundet med usikkerhed og vrede. Måske er du i tvivl, om du kan regne med din partner. Du føler måske, at der er sket skade på det tryggeste og tætteste bånd, du har. Er han/hun der for mig nu?
Derfor skal den, der har været utro, lytte til, hvad utroskaben har gjort ved den anden. Der er ingen, der ønsker at se vores partner lide, men det er lige præcis her, der er vigtigt, at man udholder og mærker den smerte, som utroskaben har påført den anden. Samtidig er det vigtigt, faktisk helt centralt, at den, der har været udsat for utroskab, igen kan begynde at få tillid til sin partner. På sigt kan den anden få lov til at trøste, lytte og være med til at lindre den skade, der er sket. Parterapi kan hjælpe dig og din partner videre. Derfor er det vigtigt at huske, at:
- utroskab giver (altid) problemer i parforholdet
- det er vigtigt at tale om de udfordringer, der var i forholdet – også før utroskaben opstod
Hvordan kan parterapi hjælpe jer?
- At skabe ro over følelserne efter utroskab Det kan være en voldsom oplevelse af tab og svigt at være udsat for utroskab. Derfor er det nødvendigt at få lidt ro på, så I kan se på parforholdet med fornuft. Jeg kan hjælpe jer med at få sat ord på følelserne, og dermed kan parterapi vise jer, hvad I skal gøre, og især, hvad I ikke skal gøre.
- At blive afklaret om forholdet skal forsætte Når der er kommet ro på, kan I sammen overveje, om I vil forsøge at genopbygge parforholdet, eller om I skal går hver til sit. Det er vigtigt, at I får talt om, hvordan parholdet var, og at I får en forståelse af, hvad I kan gøre for at genopbygge forståelsen for hinanden, så I kan tage en velovervejet beslutning om, hvad I skal gøre.
- At bygge forholdet op igen efter utroskab Hvis I skal genopbygge parforholdet, skal I lære at tale sammen. Derfor skal I også øve jer i at være åbne og dermed sårbare over for hinanden. Det handler om at genopbygge tillid, og dermed er det vigtigt at I arbejder på at mødes konstruktivt, når der opstår uenigheder. Åbenhed er den vigtigste ting, hvis I skal bevæge jer videre sammen og igen opbygge tillid og nærhed.
Det er en stor opgave at komme sig over utroskab. Men når uroen har lagt sig, så kan I sammen få kærligheden til at blomstre igen, så den sidste tvivl kan forsvinde. Det kræver åbenhed i samtalen. Og med den kan I igen finde gnisten, seksualiteten og dermed et meningsfyldt kærlighedsliv – sammen.
Ring til mig på 2721 1157, hvis I vil høre mere om parterapi. Jeg tager gerne en uforpligtende snak.