Manglende trivsel
Hvis I oplever, at der er en i familien, der ikke trives, så kan det skabe konflikter, dårlig samvittighed og endelig kan det være et symptom på, at familien generelt ikke trives. Derfor er det også vigtigt at fritage det barn, der ikke trives, så han/hun ikke føler, at det er dem, skal laves om. Her kan familieterapi hjælpe jer til at tale om, hvordan I sammen kan få talt om tingene.
Manglende trivsel hos børn i en familie er ofte et symptom på, at der er noget, I som forældre bør tage hånd om. Det er ikke barnet, som reagerer, der er noget galt med. Barnet skal ikke laves om, men ofte er det ændringer i jeres relationer og samspil, der skal løsnes op, så en enkelt i familien (som oftest et barn) ikke længere behøver at være den, som er symptombærer for det, som ikke har fungeret i jeres families dynamik.
Når børn reagerer, er det altså ofte et tegn til os voksne om, at der er noget i vores families samspil, som vi skal undersøge nærmere og på sigt ændre på. Ingen børn reagerer voldsomt, bliver indadvendte eller andet med vilje eller for at gøre livet besværligt for os voksne. Det kan godt opleves sådan, når vi mister overblikket og slipper lederskabet i familien. Det sker ofte, hvis vi som forældre har været under et stort pres eller ikke ved, hvad vi skal stille op.
Hvordan kan familieterapi hjælpe jer?
I en samtale kan jeg hjælpe jer til at se og høre hinanden og med omsorg. Det kan være med til at hjælpe jer som forældre med at tage det kærlige lederskab tilbage og hjælpe jeres familie i gang med en positiv udvikling. Dårlig trivsel påvirker alle i familien, om det er gentagne skænderier, konflikter mellem søskende eller en, der ikke trives. I terapi taler vi om, hvordan mor og/eller far håndterer det.
I familieterapi handler det om, hvordan mor og far håndterer den manglende trivsel og hverdagens udfordringer. Jeg hjælper samtalen i gang. Ofte kan det være, at der er en, der ikke trives. Hvis det eksempelvis er en af de voksne, der ikke trives fx pga. stress eller en dårlig arbejdssituation, så fornemmer børn, at der er noget galt. Dermed kan dårlig trivsel påvirke alle i familien. Det er ikke altid, at børn har et sprog til at tale om det, det er heller ikke altid, de ved, hvad der er galt, og det kan derfor blive endnu sværere, hvis forældrene ikke formår at tale om det. I terapi fritager jeg altid børnene. Med andre ord det er forældrenes ansvar at skabe en forandring.
Samtidig mener jeg altid, det er en god idé at tage børnene med. For børnene er det en lettelse, når de hører, forældrene taler om det. Børn skal ikke stå imellem i de daglige konflikter, men når man som barn hører, at der er nogen, der får hjælp, kan det være en lettelse. Samtidig er det en mulig for forældrene, for at vise de påtager sig ansvaret.
Børn kan ofte sidde med en følelse af, at de er problemet eller at det er deres skyld, der er problemer. Jeg plejer at sige, at ”børn får ansvaret, hvis forældrene ikke tager det”. I familieterapi taler vi om, hvordan I som forældre kan påtage jer ansvaret, hvis familien ikke trives.
Hvorfor starte i Familieterapi?