Fotografi af Psykoterapeut Sidse Zwinge
Jeg møder altid mine klienter med åbenhed og nysgerrighed.

For mig handler trivsel om at lære at passe godt på sig selv, så man kan være noget for andre.

Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra DFTI (Dansk Familieterapeutisk Institut). Jeg er uddannet pædagog, og jeg har arbejdet med børn (og familier) siden 1995. Sideløbende arbejder jeg som familierådgiver. Jeg har både erfaring med individuel-, par- og familieterapi.

Privat er jeg gift, og jeg har to piger.

Jeg har arbejdet i daginstitutioner, specialinstitutioner, og så har jeg arbejdet som familiebehandler. Jeg har derfor mange års erfaring med samtaler med familier.

Læs mere om min uddannelse som familie- og psykoterapeut her.

Jeg har tavshedspligt. Det betyder, at alt hvad du fortæller mig vil være fuldstændig fortroligt.

Jeg møder altid mine klienter med åbenhed og nysgerrighed. Jeg er støttende, og jeg fokuserer på at skabe nærvær og en tæt kontakt.


Min tilgang til terapi og rådgivning

Det kan være godt at få hjælp til sig selv. Ofte handler det om at blive bevidst om egne mønstre og strategier, om at komme i kontakt med sine behov og længsler, og øve sig i at rumme sine bekymringer og sorger.

Vi er alle forskellige, og det, der er vanskeligt, afhænger selvfølgelig af, hvem vi er. Derfor giver det mest mening at trække på forskellige metoder og tilgange tilpasset det enkelte forløb.

Samtale er godt. Men det hjælper ikke bare, at sige noget. Man skal skabe ro, så man kan blive bevidst om egne ressourcer og værdier.

Vi undersøger problemet sammen, udfolder det og udfordrer de vaner, der trækker dig i den forkerte retning. Samtidig er det en vigtig forudsætning for at genfinde balancen og få styrken til at komme videre.

Det er oftest i samspillet med andre mennesker, at problemet kommer i fokus. Derfor er det centralt i terapien at undersøge både, hvordan du selv har det, og hvordan du har det med dem, du er sammen med i din hverdag. Derfor inviterer jeg gerne din partner eller samlever med i terapien.

Jeg mener, at en god terapeut er lyttende og tryghedsskabende; men samtidig en der udfordrer dig, så du kan bryde ud af de handlingsmønstre, der ikke er hensigtsmæssige. Vi tager altid udgangspunkt i dig. Hvis du kan blive bedre til at passe på dig selv, kan du være meget mere for de personer, der betyder noget for dig.

Opdateret d. af